Tanker og refleksioner om lykke, julen og det umuliges kunst.
Egentlig ville jeg have skrevet dette indlæg, da jeg sad midt i al julestadset. I dag er det 3. april og det sner udenfor, hvorfor mit indlæg trods 3 måneders forsinkelse på en måde alligevel bliver passende. Det var også det her indlæg som egentlig fik mig til at føle, at jeg havde noget på hjerte, noget at dele.
"Julen er hjerternes fest, det er tiden, hvor vi skal være lykkelige, hvor vi skal være sammen med dem vi elsker. "
I julen 2017 sad jeg i mit køkken. Min mand lavede julemad og mine piger tegnede. Vi havde set julekalender og Disneys Juleshow, fået julegodter, krammet og puttet i sofaen, dækket julebord og spist frokost. Inden da var vi skoven – en tradition, som vi har udviklet over de sidste 4 år i vores lille firkløver. Som jeg sad der i køkkenet overvældedes jeg af en følelse af, at vores lille firkløver aldrig kan slås i stykker, et firkløver så fuld af ubetinget kærlighed.
Sådan har julen ikke altid været for mig. Min barndoms jule bar præg af en syg mor, som ikke var glad for julen, som kunne lave et drama ud af alt ting og som gjorde, at den naive glade barnejul altid var i skyggen af hendes humør.
Min mor blev kun 61 år. Hun døde for 9 år siden, faktisk lige omkring i dag. Det var en lungebetændelse, som gjorde det af med hende, men inden da havde både sklerose og en kræftknude gjort hendes krop træt og bipolar lidelse gjort sindet til et andet end det, som karakteriserede hende som en ung kvinde. Den unge kvinde som min far den gang var fascineret og betaget af, men som siden drev ham til vanvid, og resulterede i, at de blev skilt, da jeg var 10 år gammel.
Sidenhen bar julen præg af, at mine forældre ikke kunne enes og vi børn gjorde alt, hvad vi kunne for at dele sol og vind lige – dvs. til vores mors fordel, da hun ellers hurtigt fik placeret skyld og dårlig samvittighed i vores sind - i hvert fald i mit.
Da jeg her i december sad med mine klienter, så genkendte jeg min egen historie og alle deres – jeg genkendte skuffede forventninger og manglende evne til at være flere steder på en gang, men mest af alt alle de ressourcer, som gik til at forsøge at indfri dem og den efterfølgende skuffelse over selv ikke at glæde sig til højtiden og egne ønsker. Uanset hvilken problematik mine klienter kom med, blev julen et tema i december for hver og én af mine klienter.
"Julen er efter sigende hjerternes fest, men også stressens, depressionens og skuffelsernes højtid. "
.. Det er ikke tit, at lykken er så overvældende, at tårerne triller, men for mig, i dét øjeblik i mit køkken, ja da måtte jeg græde, græde over, hvor heldigt jeg var, og hvor lykkelig jeg var over, at mine piger oplevede julen med alt den glæde og lykke, som jeg selv ikke fik og det afsavn som har været i mit hjerte pga. dette, men som jeg jul efter jul mærker forsvinder og bliver en fjernere erindring.
Da jeg mødte min mand var det med alt, hvad der dertil fulgte, forelskelse, svigerfamilie, fællesskab og forskelligheder og forventninger. Hvornår skulle julen holdes sammen og hvordan. Alle havde deres forventninger og altid var der plads til forviklinger og skuffelser, din og min familie, dine og mine traditioner, behov og ønsker.
I sidste ende blev det i vores lille familie – vores firkløver, vores forventninger der talte. Det var vores ønsker og særlig og især vores børns behov, som vi tilgodeså. Derfor holdt vi igen i 2017 for 4 år i træk jul bare os fire. At have vores egne traditioner, har gjort, at jeg er begyndt at se frem til julen og oplever deciderede lykkelige øjeblikke forbundet med denne højtid.
Sådanne beslutninger er ikke på ingen måde nemme og tilvalg betyder jo desværre også altid fravalg af noget andet. Det har ikke været nemt, at nå hertil. For mig og min familie nåede vi bare så langt, at, når vi netop ikke kunne indfri alles forventninger, så måtte vi i det mindste indfri vores egnes og særligt vores børns.
"Julen er måske hjerternes fest, men mest af alt børnenes..."
... og på et tidspunkt bliver de også voksne, med partnere og nye familier med forventninger og deraf skuffelser – så det er lånt tid, som aldrig kommer igen og den styrke vi har i vores firkløver bliver også brudt. Når børnene bliver voksne, så vil nye traditioner opstå.
Mit håb for alle derude er at turde følge sit eget og sine næres hjerte og gøre, hvad der gøres kan for, at julen kan blive den højtid, som børn såvel som voksne kan glæde sig til og mindes om, uden (alt for meget) stress og jag og skuffede forventninger.
Med ønsket om en glædelig jul for alle i årene der kommer❤️