2018 er blevet starten på en ny rejse for mig, det er året, hvor jeg er blevet officielt selvstændig. Tankerne herom har taget form igennem mange år og er egentlig en venden tilbage til 2011, hvor jeg havde et år som selvstændig, men under en anden dygtig psykologs vinger. Det var et virkelig godt arbejdsår for mig. De sidste måneder af 2017 har bragt mig hertil og kan måske også forklare, hvorfor jeg påbegynder denne blog.
Denne rejse jeg er på, med at opstarte egen virksomhed, selv lave hjemmeside, visitkort, indrette mit nye kontor - min klinik og et det hele taget bevæge mig ud på et relativt nyt territorium som selvstændig, får mig til at have behov for at udtrykke og dele min rejse, så mon ikke der kunne komme et indlæg om det senere?
At starte denne blog handler måske også om, at jeg, da jeg var lille, drømte om at blive forfatter. Det var faktisk ikke det første jeg drømte om, det første jeg drømte om at være, var frisør også derefter blev det dyrelæge, men i lang tid derefter, da ville jeg bare gerne være forfatter. Det med at være psykolog kom først, da jeg var omkring 15år.
Som barn var skønlitterære bøger min store passion, mit helle, jeg læste, læste og læste. Bøger åbnede for mig en verden af uendelige dimensioner. Jeg fik ikke skrevet selv. Eller det vil sige, et eller andet sted har jeg stadigvæk 24 håndskrevne sider med den barnliges håndskrift. Mere blev det ikke til.
Havde jeg mon den gang noget på hjerte? Det havde jeg nok, jeg vidste bare ikke hvad, eller hvordan jeg skulle udtrykke det – det kom i hvert fald ikke ned på papiret. Til gengæld, så snakkede jeg som et vandfald, så måske fik jeg, når jeg snakkede, alt den luft jeg havde brug for for de tanker, som pressede sig på.
"Som psykolog fordrer mit arbejde mest at lytte, og jeg har lyttet og jeg lytter, og jeg elsker at lytte".
Jeg bliver vist aldrig forfatter, men i en alder af 40 år, og med denne nye start i mit arbejdsliv, så mærker jeg også trængen til at formidle og udtrykke mig - ikke kun lytte. Så med skræk for at ingen vil lytte, men også med følelsen af – ”nå ja og hvad så”, ja så kaster jeg mig her ud i det, fordi jeg har noget på hjerte.
Min blog - noget på hjerte, kommer til at omhandle egne erfaringer iblandet min faglighed og hvad terapirummet byder af tanker og refleksioner, som ej ellers slipper sit tag i mig. Måske nogen derude vil følge med, når der kommer nye indlæg fra mig, måske du vil dele, fordi det vækker genklang i dit eget liv, eller kommentere fordi du selv har noget på hjerte? Måske du blot vil læse med? Uanset så tak, fordi du tog dig tid til at læse med indtil nu, jeg er nok snart tilbage igen :-) .
❤️