Lidt om lyst vs ulyst, samvittighed, forpligtelser, indre og ydre styring, stress, angst og depression og lysten til selve livet.
Lidt teksttungt – håber I vil læse med❣️
Det lille nyfødte barn er 100% lyststyret eller indre-styret og en mester i at mærke sine behov. Det har kun sin gråd til at gøre opmærksom på, når det ikke er mødt, hvorfor barnet fra naturens hånd også er skabt til at græde på en hjertenskærende måde, der, som oftest, går lige i hjertet på den primære omsorgsgiver. Det ved vi i dag, hvorfor der netop nu også er så stor debat omkring den omstridte bog ”Godnat og sov godt”, hvor forældre tilskyndes til at lade barnet ligge og græde sig i søvn alene.
Efterhånden som vi vokser op, lærer vi, fordi vi bliver mere og mere ydre-styret, at måtte vente – at behovsudsætte eller decideret undertrykke vores lyster. Hvordan vi har lært dette, hvor optimalt vores omsorgsgivere har hjulpet os, er betydende for, hvordan vi mærker behovene som voksne og arbejder henimod at opfylde eller undertrykke disse.
Samvittigheden er fx ikke medfødt. Den udvikles fra omkring 2-3 års alderen og starter med at være omsorgsgivernes guidelines, formaninger og irettesættelser – en ydre styring. Sidenhen indoptager barnet langsomt den ydre styring – internaliserer det som sit eget.
Det kan være vigtigt, at vi som voksne kan genkende forskellen på, hvornår vores handlinger er betinget af en indre styring eller en ydre styring. Når vi er indre-styret, betyder det således, at vi er opmærksomme på vores behov, at det er lysten, der guider os; “Har jeg lyst?”.
Herefter er det lige så vigtigt at lægge mærke til eget energiniveau, hvor meget energi der egentlig er på batteriet – altså stille spørgsmålet ”kan eller orker jeg det, som jeg har lyst til?”
At have lyst til noget er nemlig ikke altid det samme som, at man så vil gøre det, det afhænger af energien – hvis man altså lige der bliver ved med at være indre-styret.
Det er min erfaring, at vi ofte når at tænke, at ”når jeg har lyst, så bør/må/skal jeg også gøre det”.
Hvis vi så vælger at handle efter det, så er vi ikke længere indre-styret, så tager den ydre styring over. Det er ikke nødvendigvis så skidt en del af tiden. Den ydre styring er nemlig limen, som får vores samfund til at fungere.
Det er den ydre styring, som sikrer, at vi fx ikke bare går ned i butikkerne og tager varer ned fra hylderne og går uden at betale, at vi møder ind på arbejde, går i skole, indgår i relationer, kan stole på hinanden og på samfundet basalt set.
Den ydre styring – det vi bør/må/skal, indeholder vores forpligtelser og andres forventninger både de eksplicitte som implicitte.
Den indeholder dog også vores forestillinger om andres forventninger. Det er forestillinger, som ganske ofte faktisk viser sig ikke at stemme overens med andres reelle forventninger!
Den ydre styring indeholder den mere negative side af samvittigheden – kritikeren/dommeren, som ofte har travlt med at tale os ned – Hr. Burde som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg.
Det er et vigtigt stykke arbejde i terapeut/klientarbejdet, sammen at lægge mærke til den indre- og ydre styring og at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det, som vi bliver optaget af, at vi bør, må eller skal, vitterligt er noget, som vi er nødt til, eller bare tror, at vi er nødt til.
Det er nemlig således, når den ydre styring bliver for dominerende, at risikoen øges gevaldigt for at udvikle stress, angst og depression eller decideret at miste lysten til livet.
Så bliver det ekstra vigtigt at fokusere på, hvad vi egentlig har lyst til, hvilket for mange helt kan være blevet væk.
Det er særligt når angsten, depressionen eller stressen har sit tag i os, at det kan være svært at finde lysten, men det kan være første skridt på vejen til at skabe mere plads til den indre styring og dermed ind til meningen og lysten til selve livet igen.
Til jeg skriver igen, så god fornøjelse med at finde ud af, hvad I netop har lyst til og måske lysten til en undersøgelse af, hvornår det er den indre eller den ydre styring, som har sit tag i jer❣️
♥️